Møllehuset
Om projektet
De tidligere dampmøller på Odense Havn er et markant industribyggeri med rødder i byens historiske havne- og produktionsmiljø. I forbindelse med renoveringen har fokus været på at bevare bygningens arkitektoniske karakter, samtidig med at den tilpasses moderne anvendelse.
HSHansen har i den forbindelse leveret og monteret buede HansenMillennium vinduer med sprosser til dele af projektet. Vinduerne er udført som specialløsninger, der følger de eksisterende muråbningers geometri og viderefører det oprindelige udtryk.
De buede former og sprosseopdelingen stiller høje krav til både opmåling, projektering og produktion. Samtidig er vinduerne opbygget med moderne profiler og glas, der sikrer forbedret isolering og et godt indeklima – uden at gå på kompromis med det visuelle udtryk.
Projektet er et eksempel på, hvordan specialdesignede vinduesløsninger kan bidrage til at forene historisk arkitektur med nutidige tekniske krav i transformationsprojekter.
Bygherre: Ejendomsselskabet Olav de Linde