Om projektet
Totalrenovering af en gammel vandmølle fra 1576.
En omfattende renovering med stor respekt for bygningens historie blev igangsat med fokus på at sikre den bedst mulige kvalitet.
Der blev foretaget optimering af alle bevaringsværdige bygningskonstruktioner med henblik på energi, indeklima og lydisolering ved hjælp af hensynsfulde energiforbedringer i forskellige områder af bygningskonstruktionen.
Kongens Mølle har fået installeret HansenMillennium aluminiumsvinduer med smalle profiler og sprosser, som gengiver stålvinduets udtryk og smukt fuldender æstetikken.
Renoveringen blev udført af lokale kræfter, herunder entreprenørfirmaet Vida Byg A/S, som ejes af Henrik Sørensen. Han har været drivkraften bag hele projektet og er selv fra Ålsgårde.
Arkitekt Fin Strabo, der ejer et lokalt arkitektfirma beliggende i Hellebæk Klædefabrik, har været tilknyttet projektet.
Bygherre: Søblik Ejendomme ApS