Nyheder - 22-01-2025

Vi styrker indsatsen inden for certificeret byggeri

Certificeret byggeri er fremtiden, og med de kommende skærpede klimakrav i BR18 i 2025 ruster vi hos HSHansen os til at levere bæredygtige løsninger, der lever op til de højeste standarder.

For at imødekomme stigende krav til dokumenteret bæredygtighed har vi sendt to af vores dygtige kolleger, Julie Liljeqvist Bisbo og Abdul Hussein, på efteruddannelsen ”Certificeret rådgiver i Bæredygtigt Byggeri” hos Molio – byggeriets videnscenter.

Julie og Abdul spiller allerede en nøglerolle i vores projektafdeling, især inden for dokumentation og arbejde med D&V samt IKT. Deres opkvalificering er et vigtigt skridt mod at styrke vores ekspertise dér, hvor behovet er størst.

Vi anvender metodisk strukturen fra DGNB som en central del af vores arbejde for at sikre disciplin og ansvar i hele projektets livscyklus.
Selvom certificeringer som Svanemærket, LEED og BREEAM også er relevante, giver DGNB os en fleksibel og effektiv ramme, der kan anvendes bredt i vores processer.

Med denne strategiske opgradering står vi klar til at tage ansvar for fremtidens byggeri – og bidrage til en mere bæredygtig fremtid.

Julie L. Bisbo:
"Jeg ser frem til at kunne bidrage endnu mere til vores projekter med en dybere forståelse af, hvordan vi kan integrere bæredygtighed i både dokumentation og processer. Det er en spændende rejse, der styrker både mig selv og vores team."

Abdul Hussein:
"For mig handler det om at være med til at sikre, at HSHansen ligger i front, når det gælder certificeret byggeri. Jeg glæder mig til at bringe den nye viden i spil og gøre dokumentationskravene mere håndterbare for alle i projektafdelingen."

Med Julie og Abdul i front sikrer vi, at alle hos HSHansen kender deres ansvar og bidrag, så vi fortsat leverer bæredygtige og certificerede løsninger, der matcher fremtidens kran."