Nyheder - 19-05-2025
Skærpede klimakrav i byggeriet - LCA er nøglen til fremtiden
Klimakravene banker på - Fra 1. juli 2025 træder de nye, skærpede klimakrav i bygningsreglementet BR18 i kraft, og byggebranchen står over for en væsentlig milepæl i den grønne omstilling.
For første gang bliver der sat en konkret, markant lavere grænse for CO₂-udledningen i nybyggeri – et loft, som kræver handling nu. Fra 12 kg til blot 7,1 kg CO₂e/m²/år.
Det er ikke et spørgsmål om, hvorvidt vi skal forholde os til kravene – men hvordan.
Hos HSHansen mærker vi allerede tydeligt markedets reaktion.
Bygherrer, arkitekter og totalentreprenører efterspørger i stigende grad klimadata og dokumentation.
LCA – livscyklusvurdering – er kommet i centrum, og det er her, vi som facadeleverandør har både et ansvar og en mulighed for at gøre en forskel.
Fra udfordring til konkurrencefordel
Facader, vinduer og glaspartier udgør typisk 10–20 % af en bygnings samlede klimabelastning.
Det betyder, at selvom beton og stål vejer tungest i CO₂-regnskabet, har vores løsninger stadig stor betydning. Derfor har vi allerede sat ind: Vi opkvalificerer vores viden om LCA’er og prioriterer materialer med lavt klimaaftryk.
Hos HSHansen mærker vi allerede nu presset, men bestemt også potentialet. Derfor opruster vi på viden, stiller større krav til vores leverandører og integrerer klimaberegninger som en naturlig del af vores løsninger, udtaler Jan H. Skovdal, Head of Sustainability
Men kravene stopper ikke ved os selv – de rækker hele vejen ud i vores værdikæde.
Vi skal derfor:
- Søge og vælge materialer med lavere CO₂-belastning.
- Kræve præcise EPD’er (miljøvaredeklarationer) fra leverandører.
- Være proaktive i rådgivningen og præsentere bæredygtige valg tidligt.
- Levere CO₂-beregninger som en naturlig del af vores løsninger.
Det kræver en ny tilgang, hvor bæredygtighed ikke blot er et tema – men en integreret del af vores arbejdsmetoder.
Tidlig inddragelse og tværfagligt fokus
Det handler om at forstå kundernes behov, tænke i alternativer og sikre dokumentation fra første skitse. LCA skal tænkes ind tidligt, så vores løsninger ikke blot opfylder kravene – men også skaber værdi i form af gennemsigtighed og innovation.
Når vi tænker bæredygtighed ind fra starten, bliver det en motor for udvikling – ikke en begrænsning,” siger direktør i HSHansen, Simon S. Kristensen.
Og så handler det om at stille krav til vores leverandører: De skal kunne dokumentere, levere og være transparente omkring materialernes CO₂-aftryk. Det samme gør vores kunder, og vi skal matche deres forventninger.
En fælles opgave – en fælles mulighed
Vi ser det nye klimafokus som en chance for at styrke vores position i markedet.
Forståelsen for LCA og evnen til at levere dokumenterede, klimavenlige løsninger bliver en konkurrenceparameter. Branchen leder stadig efter de rette standarder og svar – og vi vil være med til at forme dem.
Vi har allerede sat gang i initiativer for at sikre et bedre overblik over vores egne og leverandørernes data. Men vejen frem kræver nysgerrighed, omstillingsparathed og udfordring af vanetænkningen.