Præfabrikerede facader: 6 forhold der bør afklares tidligt i projekteringen

For en præfabrikeret facade handler ikke kun om at producere elementer på en fabrik og montere dem på bygningen.

Facadevalg påvirker råhus, tolerancer, logistik, montage, vinduer, materialer, energiforhold og i nogle tilfælde også bygningens anvendelige areal.

Her er seks forhold, der med fordel kan indgå tidligt i projekteringen.

1. Hvordan spiller facaden sammen med råhuset?

Facaden er ikke en isoleret bygningsdel.

Elementernes vægt, fastgørelser og geometri har direkte grænseflader til råhuset, og forskellige facadeprincipper kan derfor stille forskellige krav til den bagvedliggende konstruktion.

En relativt let facade kan eksempelvis reducere den permanente belastning sammenlignet med tungere facadeprincipper. Om det konkret kan omsættes til ændringer i råhus eller fundament, afhænger af den samlede konstruktion og skal vurderes af projektets rådgivere.

Pointen er, at potentialet er størst, mens de konstruktive valg fortsat kan påvirkes.

Hvis facadeprincippet først fastlægges, når råhuset er færdigprojekteret, kan nogle af mulighederne allerede være låst.

2. Hvilke tolerancer skal facaden kunne optage?

Præfabrikerede elementer produceres med høj præcision. Byggepladsen er derimod præget af tolerancer mellem flere fag og konstruktionsdele.

Derfor bliver mødet mellem element og råhus en central del af projekteringen.

Hvor store tolerancer forventes i råhuset? Hvordan skal de optages? Hvor ligger justeringsmulighederne? Og hvordan sikres det, at elementerne kan monteres rationelt, selv om den faktiske geometri afviger fra den projekterede?

Det er spørgsmål, der bør løses på tegnebordet og i den digitale model frem for under montagen.

God bygbarhed handler i høj grad om at forudse variationer.

3. Hvor meget kan færdiggøres før levering?

Graden af præfabrikation behøver ikke være den samme fra projekt til projekt.

Vinduer og døre kan eksempelvis integreres i elementerne under produktionen, mens facadebeklædningen i nogle projekter med fordel monteres på fabrikken og i andre projekter udføres efter montage.

Valget afhænger blandt andet af materialer, transport, elementstørrelser, detaljering og den ønskede byggeproces.

Jo mere der færdiggøres før levering, desto færre aktiviteter skal som udgangspunkt håndteres på byggepladsen. Til gengæld stiller en høj præfabrikationsgrad større krav til tidlige beslutninger.

Det er derfor ikke et spørgsmål om at præfabrikere mest muligt, men om at finde det rigtige niveau for det konkrete projekt.

4. Hvordan påvirker facadeopbygningen bygningens areal og energi?

Facadens tykkelse kan få betydning for mere end den konstruktive detalje.

På større etagebyggerier gentages facaden langs hele bygningens perimeter og over mange etager. En forskel i vægtykkelsen kan derfor påvirke det samlede nettoareal.

Samtidig skal klimaskærmen naturligvis opfylde projektets termiske krav.

Derfor bør U-værdi og isoleringsevne ikke vurderes uafhængigt af vægtykkelsen. En kompakt konstruktion, som leverer den nødvendige termiske ydeevne, kan i nogle projekter frigive anvendeligt areal inden for den samme ydre geometri.

Det gør facadeopbygningen til en parameter, der også kan have betydning for projektets økonomi.

5. Hvor ligger friheden i det arkitektoniske udtryk?

Præfabrikation forbindes stadig nogle gange med standardiseret arkitektur.

Men systematik i den bagvedliggende konstruktion behøver ikke betyde et ensartet facadeudtryk.

Et modulært facadeprincip kan kombineres med forskellige vinduesformater, geometrier og beklædninger. I HansenUnitWall kan den tekniske konstruktion eksempelvis kombineres med blandt andet tegl, sten, skifer, træ, aluminium og stål.

Det relevante spørgsmål er derfor ofte ikke, om arkitekturen skal tilpasses et modulsystem, men hvordan arkitektur og produktionsprincip kan udvikles sammen.

Det kræver, at arkitektoniske intentioner og facadeteknisk viden mødes tidligt.

6. Hvordan indgår klimapåvirkningen i projekteringen?

Facadevalg handler i stigende grad også om LCA.

Det er ikke nødvendigvis tilstrækkeligt at vælge enkelte materialer med et lavt klimaaftryk. Facaden bør vurderes som en samlet konstruktion, hvor underkonstruktion, isolering, vinduer, beklædning, fastgørelser og øvrige komponenter indgår.

I udviklingen af HansenUnitWall arbejdes der derfor med LCA på elementniveau med udgangspunkt i DS/EN 15978.

Det giver mulighed for at undersøge konsekvenserne af forskellige materialevalg tidligt og dermed bruge CO₂ som en projekteringsparameter på linje med eksempelvis energi, arkitektur og økonomi.

Præfabrikation begynder før produktionen

En præfabrikeret facade bliver ikke først præfabrikeret, når produktionen begynder.

Den begynder i projekteringen.

Jo tidligere geometri, tolerancer, materialer, fastgørelser, vinduer, montage og grænseflader bliver tænkt sammen, desto bedre mulighed er der for at flytte kompleksitet væk fra byggepladsen.

Det kræver samarbejde mellem arkitekt, rådgivere, entreprenør og facadeentreprenør.

Til gengæld kan den tidlige indsats give en mere sammenhængende facade og en mere forudsigelig byggeproces.

Læs mere om, hvordan principperne er omsat i det præfabrikerede ydervægssystem HansenUnitWall™ >>>