Nyheder - 19-02-2023

HSHansen styrker indsats for bæredygtighed

Med afsæt i det stigende fokus på bæredygtighed har virksomheden besluttet at ville være den førende facadeentreprenør inden for bæredygtighed.

Der er i øjeblikket mange initiativer inden for en bred pallette af aktiviteter både lovgivnings- og markedsmæssigt, og der er derfor mange aspekter at have øje på.

For at det skal lykkes, kan det med glæde meddeles, at Pernille Brændstrup Kjær har sagt ja til at påtage sig ansvaret for at udvikle bæredygtighed i HSHansen som Sustainability Manager.

”I HSHansen ønsker vi at være med i fronten af feltet, når det handler om bæredygtighed og grøn omstilling. Vi ser det som en oplagt mulighed for at sikre vores position, men også vejen til nye forretningsmuligheder og samarbejder. Vores fokus vil dermed både være i relation til byggematerialer, byggeprocessen, byggeplads, produktionen og HSHansen som virksomhed” siger Simon S. Kristensen, Adm. Direktør for HSHansen.

Da der er mange ting, der rører sig i flere forskellige retninger, er HSHansen allerede i gang med en række initiativer. HSHansen har blandt andet siden sommer 2022 været med i DI’s netværk for Verdensmål og Strategi. Inspireret heraf har der i løbet af efteråret 2022 været afholdt en række interne workshops med fokus på FN’s 17 Verdensmål for at afklare, hvordan HSHansen som virksomhed passer ind i den sammenhæng.

”Det er ikke nyt for os at arbejde med bæredygtighed, men indtil nu har vores fokus primært været produktorienteret, da det er det vi er blevet bedt om at dokumentere i den række af DGNB, BREEAM og LEED projekter vi har været med i”, udtaler Pernille Brændstrup Kjær og fortsætter

”Nu tager vi en tur op i helikopteren og breder fokus ud, så vi rummer mange flere aspekter end blot de byggematerialer vi leverer. Det skal vores deltagelse i forskellige standardiseringsudvalg, netværksaktiviteter og læringsforløb som f.eks. Klimaklar Produktionsvirksomhed ruste os til”.

 

Rejsen er lige startet og målet kendes endnu ikke helt.
Det eneste, der er sikkert er, at HSHansen ønsker at bidrage til en mere bæredygtig byggebranche - til gavn for samfund, medarbejdere og firma.

Arbejdet derhen kræver et fælles samarbejde for at nå målet og HSHansen inviterer derfor alle kunder og samarbejdspartnere til at deltage i samtalen om, hvordan de sammen kan skabe en mere bæredygtig fremtid.

HSHansen ser frem til at tage flere skridt i retning af en mere bæredygtig fremtid, og selvom rejsen lige er startet, er de fast besluttede på at gøre en positiv forskel for både miljøet og samfundet som helhed.

 

HSHansen styrker indsatsen for bæredygtighed