Nyheder - 07-03-2025

HSHansen sætter fokus på DGNB, bæredygtigt indkøb og ESG-rapportering

Som en del af vores strategiske indsats for bæredygtighed har vores Head of Sustainability, Jan Harder Skovdal, besøgt vores produktion i Polen for at drøfte vigtige emner inden for DGNB, bæredygtigt indkøb og ESG-rapportering.

Med på rejsen var Jacob Johannsen, der jævnligt besøger HansenPolska i forbindelse med indkøb, logistik og transport.

Fokus var denne gang rettet mod, hvordan vi styrker vores bæredygtige indsats på tværs af koncernens værdikæde.
 

Low carbon som standard

HSHansen arbejder aktivt på at fremme bæredygtige alternativer og integrere dem som en naturlig del af vores processer. Dette indebærer en grundig gennemgang af indkøbsprocedurer samt en nærmere analyse af vores primære leverandører af materialer som aluminium og glas. Målet er at skabe gennemsigtighed omkring materialernes CO2-aftryk og bæredygtige egenskaber, så disse parametre vægtes på linje med pris og øvrige produktegenskaber.

For at sikre en effektiv implementering er der etableret en arbejdsgruppe bestående af de indkøbsansvarlige i HansenPolska samt Jacob Johannsen og Jan Harder Skovdal.


Bæredygtighed i HSHansen

DGNB-uddannelse for Project Management-teamet

For at sikre, at alle medarbejdere forstår deres ansvar i DGNB-projekter, blev der afholdt en introduktion for hele Project Management-teamet i HansenPolska. Fokus var på de procedurer, der er nødvendige for at opnå DGNB-compliance, særligt med hensyn til materialevalg og dokumentation.

Dette initiativ fortsætter og projektafdelingen i Danmark vil modtage en tilsvarende introduktion. Ved at sikre, at alle medarbejdere har den nødvendige viden, kan vi styrke vores DGNB-projekter og sikre høj kvalitet i dokumentationen.
 

Vi ser frem til at fortsætte dette arbejde og styrke vores bæredygtige profil i takt med de kommende krav og forventninger til vores branche.