Nyheder - 16-08-2022

Finance Manager - Midtjylland

Vi søger en ambitiøs Finance Manager, der har lyst/potentiale til ledelsesopgaven med reference direkte til koncernens CFO. Du bliver daglig leder for bogholderiet.

Du får ansvaret for bl.a. Likviditets- og garantiforecast, Transfer Pricing dokumentation, optimerings- og effektiviseringsprojekter i økonomiafdelingen, samt at bistå CFO med konsoliderings- og rapporteringsopgaver. Du får også et medansvar for gennemgang af Projektøkonomien på vores mange projekter.

Du kommer til dagligt til at arbejde tæt sammen med vores Finance Controller og vores Chief Accountant, som har ansvaret for månedsregnskab, budget og forecast.

Du vil opleve en meget alsidig arbejdsplads og tilsvarende arbejdsopgaver. HansenGroup har kontorer i både Midt-, Øst- og Vestjylland, hvorfor den primære arbejdsplads kan være fleksibel. Økonomiafdelingen er lokaliseret i Lem, Vestjylland, derfor er det forventet at kandidaten vil være i Lem min. 2 dage om ugen.

Da HansenGroup agerer internationalt, kan der forekomme rejseaktivitet i mindre omfang.


Ansvarsområde:
Ledelse af bogholderiet, likviditet, Transfer Pricing, projektøkonomi og optimering (IT).

Arbejdsopgaver (Finance Manager):
•    Daglig ledelse af bogholderiet (3 assistenter og 1 økonomielev)
•    Udarbejdelse og konsolidering af likviditets- og garantiforecast for koncernen
•    Udarbejdelse af den nødvendig Transfer Pricing dokumentation (master og lokal dokumentation) i samarbejde med de nationale økonomichefer og CFO
•    Controlling af projektøkonomi
•    Sikre kontinuerlig udvikling af vores IT-setup i økonomiafdelingen, herunder også Business Intelligence, i samarbejde med vores polske IT-kollegaer

Din profil:
Som person er du ”hands-on” og en ”do’er” på egne opgaver samt en teamplayer, der er bevidst om, hvordan et godt arbejdsmiljø og en fælles indsats bidrager til resultater og en sund forretning.

Du har et udviklings- og optimerings mindset, hvor du søger at forbedre og strukturere arbejdsopgaver og processer – specielt med fokus på at udnytte IT-redskaber.

Du har ”gå-på-mod”, er proaktiv, effektiv og kan bevare overblikket i en til tider hektisk hverdag.

Din faglighed er i top og du har lyst til at arbejde og udvikle dig i et team.

Du har ønske om at arbejde i en ”vi kultur” og forstår, vi er ”OneHansen”. Vi er ét hold som består af flere selskaber, men vi har kun én bundlinje og alle selskaber lever af vores fælles kunder.

Dine kvalifikationer:
•    Revisoruddannet med flere års erfaring eller relevant erfaring fra en lignende stilling (Finance Controller, Finance Manager, Business Controller)
•    Gerne erfaring med konsolidering i koncernstruktur med udenlandske datterselskaber
•    Erfaring med Transfer Pricing dokumentation er en stor fordel
•    Gerne erfaring med drift og implementering af IT-projekter
•    Ledelseserfaring eller minimum lyst til at prøve kræfter med ledelse af et team
•    Gode skriftlige og verbale engelsk-kundskaber
•    Du er god til at benytte dig af gængse IT-programmer og software, herunder Office-pakken og tillærer dig hurtigt nye redskaber.

Du ved hvordan man agerer i og udvikler business intelligence værktøjer. Yderligere er det en fordel, at du har kendskab til SharePoint 365.

Vi lægger generelt vægt på, at du er fagligt velfunderet, og at du fremstår udadvendt, professionel og med autoritet og integritet over for kolleger og samarbejdspartnere. Du tænker i helheder og leverer resultater til aftalt tid og i høj kvalitet med sigte på gode løsninger.

Vi tilbyder:
En stilling med ansvar og spændende perspektiver for personlig udvikling i en dynamisk virksomhed.

Din faglige udvikling vil blive tilgodeset gennem samarbejde, erfaringsudveksling og uddannelse, idet vi ved, at din udvikling er en vigtig del af virksomhedens udvikling.

Udover det spændende job med inspirerende og alsidige arbejdsopgaver, hvor der aldrig er to arbejdsdage der er ens, bliver du hos HansenGroup en del af en virksomhed, med et stærkt socialt sammenhold.

Vi tilbringer mange timer sammen, hvorfor det er vigtigt, at arbejdsmiljøet er professionelt, men uhøjtideligt og med en uformel omgangstone med en positiv tilgang til hinanden og opgaverne. Vi sørger for at holde det sociale ved lige gennem flere arrangementer og en stærk personaleforening.

Desuden tilbyder vi attraktive ansættelsesforhold, en attraktiv gage efter kvalifikationer, pensionsordning samt diverse medarbejdergoder.

 

Har du konkrete spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte CFO i HansenGroup:
Anders T. Hede på tlf. +45 24 99 50 04


Vi holder løbende samtaler.

Enhver henvendelse behandles fuldt fortroligt.

 

Søg jobbet her >>>

 

HansenGroup er Skandinaviens førende indenfor facade- og lukningsentrepriser med selskaber i Danmark, Norge, Sverige, Polen, Tyskland og Storbritannien.

HansenGroup leverer professionelle projekter i et stort spænd, fra mindre lokale projekter til storentrepriser med en entrepriseværdi på over kr. 200 millioner.

Vi kontraherer med nogle af de mest professionelle kunder og skaber værdi for dem i hele værdikæden gennem rådgivning, projektering, produktion og montage.

Koncernen blev grundlagt i 1909 i Lem, og beskæftiger i dag over 400 ansatte og omsætter for +650 millioner kr.

HansenGroup er 100 % familieejet, hvilket giver en unik kultur og et langsigtet perspektiv.