Facaden i bygningens LCA

LCA bør ikke kun være en beregning, der dokumenterer den færdige bygning. I facadeprojekteringen kan den bruges til at forstå konsekvenserne af forskellige valg, mens der stadig er mulighed for at påvirke dem.

En facade skal fortsat holde vand og vind ude, isolere, håndtere tolerancer og bevægelser, opfylde brandkrav og understøtte bygningens arkitektur. Men samtidig skal materialernes og konstruktionens bidrag til bygningens klimapåvirkning kunne dokumenteres.

Det gør LCA til endnu en parameter i facadeprojekteringen.

Her er det ikke tilstrækkeligt at se på ét materiale eller én CO₂-værdi. Glas, profiler, isolering, beklædninger, beslag, fastgørelser og fuger indgår i en samlet konstruktion, hvor også levetid, energiforhold, transport, montage og eventuelle udskiftninger har betydning.

Derfor ligger en væsentlig del af muligheden for at påvirke facadens bidrag til bygningens LCA tidligt i projektet.

Når glasandel, profilgeometri, beklædning, isoleringstykkelse, fastgørelser og montageprincipper først er fastlagt, bliver ændringer hurtigt mere komplekse. Tidligere i processen kan forskellige løsninger derimod vurderes op mod hinanden og afvejes i forhold til arkitektur, bygbarhed, teknisk robusthed og klimapåvirkning.

Det handler med andre ord ikke om at finde ét materiale, der altid er det rigtige.

Det handler om at kunne se konsekvenserne af de forskellige valg i den konkrete bygning.

Facaden skal vurderes som en samlet konstruktion

Ser man på facaden gennem et LCA-perspektiv, er det ikke tilstrækkeligt alene at se på materialernes påvirkning i produktionsfasen.

I produktfasen, A1-A3, har materialemængderne og miljødata for de enkelte produkter betydning. En facade med eksempelvis glas, aluminium, stål, isolering og forskellige beklædninger skal derfor betragtes som en samlet konstruktion.

Men påvirkningen stopper ikke ved fabriksporten.

Transport og montage indgår i A4-A5. Hvis dele af facaden skal udskiftes inden for den 50-årige betragtningsperiode, bliver det relevant i B4. Facadens termiske egenskaber har samtidig forbindelse til bygningens energiforbrug i driftsfasen B6, mens materialernes behandling efter brug indgår i C3-C4.

Levetiden har derfor betydning. Hvis en bygningsdel har en beregningsmæssig levetid på mindre end 50 år, skal udskiftningen medregnes i LCA'en.

Det er netop derfor, at LCA bør ses i sammenhæng med klassiske facadeparametre som U-værdi, kuldebroer, tæthed, materialevalg, vedligeholdelse og robusthed.

LCA har størst værdi, mens der stadig er valgmuligheder

En af de vigtigste pointer ved LCA er derfor ikke alene slutresultatet, men tidspunktet hvor beregningen foretages.

Når facaden først er færdigprojekteret, er en lang række beslutninger allerede låst. Profilgeometrier, glasandel, beklædninger, isoleringstykkelser, fastgørelser og montageprincipper kan være vanskelige eller dyre at ændre sent i processen.

Arbejdes der derimod med LCA i de tidlige designfaser, kan beregninger bruges til at undersøge konsekvenserne af forskellige løsninger, mens der fortsat er reel valgfrihed.

For facaden kan det eksempelvis handle om at undersøge alternative materialer, reducere unødvendige materialemængder og analysere, hvordan beklædning, isolering, vinduer og bærende dele påvirker den samlede konstruktion.

Det kan også handle om levetid. Komponenter med en levetid under 50 år skal medregnes med udskiftninger i modul B4 inden for bygningens betragtningsperiode.

Dermed bliver spørgsmålet ikke alene, hvilken løsning der giver det laveste tal her og nu, men hvordan konstruktionen fungerer over den periode, LCA'en omfatter.

Præfabrikation ændrer også nogle af parametrene

Valget mellem pladsopbygget og præfabrikeret facade kan også have betydning for de forhold, der indgår i en LCA.

Når større dele af arbejdet flyttes fra byggepladsen til produktion under kontrollerede forhold, ændres blandt andet transport, materialelogistik, spild og aktiviteter på byggepladsen.

Effekten på LCA'en afhænger imidlertid af det konkrete projekt og bør derfor beregnes frem for antages.

For præfabrikerede facader bliver elementernes vægt, størrelse, transportafstand, materialeforbrug og montageprincip derfor interessante parametre allerede i projekteringen.

HansenUnitWall er eksempelvis udviklet som et let, præfabrikeret ydervægssystem, hvor materialer, konstruktion, isoleringsevne og montage kan vurderes samlet på elementniveau.

Hvad er LCA i byggeriet?

LCA står for Life Cycle Assessment.

Metoden bruges til at beregne miljøpåvirkninger gennem en bygnings forskellige livscyklusfaser. I Bygningsreglementets klimakrav er fokus på klimapåvirkningen, som opgøres i kg CO₂-ækvivalenter, kg CO₂e.

Beregningen følger principperne i DS/EN 15978:2012 og foretages over en betragtningsperiode på 50 år.

I den gældende beregning indgår blandt andet fremstilling af byggematerialer, transport til byggepladsen, selve byggeprocessen, eventuelle udskiftninger af bygningsdele, energiforbrug i driften samt behandling og bortskaffelse ved endt levetid.

Potentialet for senere genbrug eller genanvendelse dokumenteres desuden separat i modul D.

Det betyder, at to løsninger, der umiddelbart løser den samme funktion, kan påvirke bygningens LCA forskelligt.

Klimakravene gælder hele bygningen

Siden 1. juli 2025 har Bygningsreglementet haft differentierede grænseværdier afhængigt af bygningstype.

For eksempel er grænseværdien for etageboliger samt kontor, handel og lager 7,5 kg CO₂e/m²/år for modulerne A1-A3, B4, B6 og C3-C4, mens øvrigt byggeri har en grænse på 8,0 kg CO₂e/m²/år. Stuehuse, enfamiliehuse samt række-, kæde- og dobbelthuse har en grænse på 6,7 kg CO₂e/m²/år.

Dertil kommer en særskilt grænseværdi på 1,5 kg CO₂e/m²/år for byggeprocessen, modul A4-A5.

Det er vigtigt at understrege, at der ikke findes en selvstændig CO₂-grænse for facaden. Det er den samlede bygning, der skal overholde kravet.

Det giver projekteringsmæssig frihed, men stiller samtidig krav om prioritering. Hvis én bygningsdel har en relativt høj klimapåvirkning, skal den samlede løsning fortsat kunne holde sig inden for bygningens ramme.

EPD er datagrundlag, ikke et kvalitetsstempel

I arbejdet med LCA støder man hurtigt på begrebet EPD, Environmental Product Declaration.

En EPD beskriver miljødata for et konkret produkt eller en produktgruppe efter en standardiseret metode. Den kan dermed levere mere produktspecifikke data til LCA-beregningen end de generiske værdier i Bygningsreglementet.

Det er imidlertid vigtigt at skelne mellem dokumentation og vurdering.

En EPD betyder ikke i sig selv, at et produkt har en lav klimapåvirkning. Den giver et dokumenteret datagrundlag, som gør det muligt at beregne og sammenligne relevante løsninger på et mere præcist grundlag.

Bygningsreglementet giver mulighed for at anvende relevante og gyldige EPD'er udarbejdet efter DS/EN 15804:2012+A2:2019.

For facadeprojekter kan produktspecifikke data være interessante, fordi selv relativt små ændringer i materialetype, mængde eller produktionsmetode kan få betydning, når de gentages over mange kvadratmeter facade.

HSHansen har blandt andet udarbejdet EPD'er for HansenMillennium og den præfabrikerede facadeløsning HansenUnitAl.

LCA som en del af facadeprojekteringen

LCA ændrer grundlæggende ikke facadens opgave.

Den skal stadig fungere teknisk, understøtte arkitekturen og kunne produceres, transporteres, monteres og vedligeholdes i praksis.

Men klimapåvirkningen er blevet endnu et forhold, der skal kunne dokumenteres og håndteres sammen med de øvrige tekniske krav.

Derfor bliver den interessante diskussion ikke alene, hvad en facade udleder pr. kvadratmeter.

Den bliver, hvordan vi udvikler facader, hvor arkitektur, materialeforbrug, energiforhold, levetid, bygbarhed og klimapåvirkning vurderes som dele af den samme løsning.

Det kræver, at arkitekt, rådgiver, entreprenør og facadeentreprenør får de relevante spørgsmål på bordet, mens der stadig er mulighed for at påvirke svarene.