Om projektet

Rådhuset er et af de første byggerier i Høje Taastrup City, som er en ny bydel med en stor central park.

Bygningen er et kvadratisk-formet atriumhus i 9 etager med plads til 525 medarbejdere.

Rådhuset er et moderne, innovativt og bæredygtigt hus, der skal certificeres til DGNB-Guld. Kommunen ønsker hermed at gå forrest i udviklingen af den nye bydel og som grøn kommune.

Projektet har modtaget prisen "Byens Bedste Arkitektur 2023"

Den unikke facade er karakteriseret af en blanding af champagnefarvede elementer og store glaspaneler, som er vinklet let i forhold til hinanden, hvilket skaber et dynamisk og imødekommende udtryk.

Projektet er udført med etagehøje præfabrikerede, modulopbyggede facadeelementer i systemet HansenUnitAl med profildimensioner afpasset de statiske krav.
Hansen UnitAl® er testet hos Teknologisk Institut og CE mærket i henhold til gældende lovgivning, EN 13 830 Curtain Walling.

Hjørneelementer er udført med limede glashjørner (forsat glas).

Stikfacader og ovenlys udføres i aluminiumsprofiler i system HansenFasad.

Derudover er der leveret solafskærmning, facadedøre, automatiske skydedøre og karrusseldøre 

Aluminiumsprofiler er pulverlakeret i RAL 7021.