Nyheder - 13-08-2026

Sidste facadeelement monteret på Mindet

Lige inden sommerferien nåede vi en af de helt store milepæle på Mindet i Aarhus.

Torsdag den 9. juli klokken 14:35 blev det sidste af omkring 3.000 facadeelementer monteret i 139 meters højde, og dermed er alle 16.000 m² facade nu kommet på plads på det 145 meter høje byggeri.

For HSHansen markerer det en vigtig milepæl i et projekt, vi har været en del af i mere end fire år, fra den tidlige involvering og projektering til produktion, logistik og montage.

På et projekt af denne størrelse kommer man kun i mål gennem et tæt samarbejde mellem mange mennesker og fagligheder. Derfor skal der lyde en stor tak til alle vores kolleger, som har bidraget undervejs, både på byggepladsen, i projekteringen, produktionen og resten af organisationen.

Også en stor tak til Per Aarsleff A/S, Ejendomsselskabet Olav de Linde og alle øvrige rådgivere, entreprenører og samarbejdspartnere, der gennem projektet har været med til at få de mange detaljer, grænseflader og processer til at gå op.

Facaden er på plads. Bag den ligger mere end fire års projektering, produktion, planlægning, montage og ikke mindst samarbejde.

Tak til hele holdet.

Se videoen fra den sidste montage på Mindet
 

 

📸: Mathias Daa Løfquist