Organiske vs. uorganiske materialer i lukkede konstruktioner

I takt med skærpede klimakrav og øget fokus på dokumenterbar bæredygtighed spiller materialevalget i lukkede konstruktioner en afgørende rolle. Særligt valget mellem organiske og uorganiske materialer har betydning for fugtrisiko, levetid, brandforhold og CO₂-aftryk over hele bygningens livscyklus.

I denne artikel gennemgår vi forskellene – og hvorfor det skjulte materialevalg i facader og ydervægge kan være mere afgørende end den synlige beklædning.

Hvad er en lukket konstruktion?

En lukket konstruktion er en opbygning, hvor materialer indkapsles og ikke er direkte tilgængelige for inspektion eller udskiftning.

• Præfabrikerede facadeelementer
• Modulopbyggede ydervægge
• Kassetteopbyggede facader
• Let ydervæg med udvendig beklædning

I disse konstruktioner er materialevalget afgørende for fugtsikkerhed og totaløkonomi.

Organiske materialer i byggeri

Organiske materialer er baseret på biologiske råstoffer.

Eksempler

• Træ og træbaserede plader (OSB, krydsfiner)
• Træfiberisolering
• Gipskarton med papir
• Biobaseret isolering

Fordele

• Lavt CO₂-aftryk i produktionsfasen (A1–A3)
• Fornybare ressourcer
• God isoleringsevne

Udfordringer i lukkede konstruktioner

• Fugtoptagelse
• Risiko for skimmel
• Biologisk nedbrydning
• Skjulte skader ved kondens

Uorganiske materialer i lukkede konstruktioner

Uorganiske materialer nedbrydes ikke biologisk og er mere modstandsdygtige over for fugt.

Eksempler

• Galvaniseret stål
• Aluminium
• Glas
• Mineraluld
• Fibercement

Fordele

• Ingen biologisk nedbrydning
• Høj brandmodstand
• Lang levetid
• Høj genanvendelighed

I moderne præfabrikerede facadesystemer som Hansen UnitWall anvendes ikke-organiske og demonterbare materialer for at sikre robusthed og dokumenterbar levetid.

Fugt – den største risikofaktor

Fugt i lukkede konstruktioner kan opstå via byggefugt, diffusion, luftlækager eller kuldebroer.

Hvis organiske materialer indgår i konstruktionen, kan fugt føre til:

• Skimmelvækst
• Tab af bæreevne
• Dårligt indeklima
• Dyre renoveringer

LCA og levetid – hele livscyklussen tæller

Selvom organiske materialer ofte har lavere CO₂ i produktionsfasen, skal hele livscyklussen vurderes:

• Produktion (A1–A3)
• Opførelse (A4–A5)
• Drift (B1–B7)
• End-of-life (C1–C4)

Lang levetid og demonterbarhed kan derfor være afgørende i projekter med skærpede klimakrav.

Valget mellem organiske og uorganiske materialer i lukkede konstruktioner handler altså ikke kun om CO₂ i produktionsfasen, men om risiko, levetid og dokumenterbar bæredygtighed.

I komplekse byggerier med lang designlevetid bliver materialevalget i de skjulte lag ofte mere afgørende end den synlige facadebeklædning.