Nyheder - 05-05-2026
HSHansen vinder facadeentreprisen på The Station Banebyen
HSHansen er blevet tildelt facadeentreprisen på The Station Banebyen i Odense, som skal rumme både hoteldrift og erhvervslejemål
Visualiseringer udført af C.F. Møller Architects
HSHansen er blevet tildelt facadeentreprisen på The Station Banebyen i Odense - det er en opgave, man ser på med stolthed og hos HSHansen ser man frem til et godt samarbejde med A. Enggaard A/S, der totalentreprenør på opgaven, hvor bygherre P/S PKAE Ejendom indgår i samme organisation.
The Station Banebyen, som er tegnet af C.F. Møller Architects, bliver en central del af udviklingen af Banebyen - et nyt, levende knudepunkt i byen med både erhverv og hotel tæt på station og letbane.
Når der er tale om både hoteldrift og erhvervslejemål, stiller det krav til facadeløsningen i forhold til både energi, akustik, robusthed og drift. Samtidig skal stueetagen understøtte en aktiv kontakt til byrummet, mens de øvre etager balancerer dagslys, udsyn og afskærmning.
The Station er derfor en markant bygning, der kræver en facade, der kan mere end bare se godt ud og HSHansen ser opgaven værende oplagt til dem.
To facadesystemer – én samlet løsning
Projektet kombinerer præfabrikerede unitized elementfacader og stickfacader - en klassisk kombination, hvor man høster fordelene ved at flytte en væsentlig del af arbejdstimerne fra byggeplads til en produktion under kontrollerede forhold. Det giver bedre styring af kvalitet, tolerancer og logistik, hvilket er særlig relevant i et bynært område som ved Banebyen i Odense med begrænset plads og stram koordinering.
Erhvervsbygningen får en 10 etager høj elementfacade med præfabrikerede HansenUnitAl-moduler.
Det sikrer høj kvalitet, effektiv montage og styr på logistikken.
I stueetagen etableres stickfacader med store glaspartier, der åbner bygningen op mod byrummet.
Her er fleksibilitet afgørende - både i detaljer og i mødet med terræn og indgange.
De øverste etager afsluttes ligeledes med stickfacader, glasværn og specialdesignede stålespalierer beklædt med aluminium, som giver et let og elegant udtryk.
Hovedindgangene etableres med fuldautomatiske, trefløjede karruseldøre, der sikrer en effektiv og elegant adgangsløsning.

Sammenhæng i materialer og facadeudtryk.
Hele facaden bindes sammen af anodiseret aluminium i en varm bronzenuance.
Det skaber et roligt og sammenhængende udtryk på tværs af bygninger og funktioner.
Kombinationen af unitized modulfacader og stickfacader understøtter både bygbarhed og den ønskede differentiering mellem bygningsdele.
De præfabrikerede elementer sikrer et vist tempo i byggeriet og bidrager til en effektiv lukning af bygningen, mens stickfacaderne giver mulighed for præcis tilpasning omkring særlige detaljer og overgange.
En stærk proces - og høje krav
Ifølge salgsdirektør Per Madsen er netop kombinationen en styrke:
“Kombinationen af unitized elementer og stickfacader giver os mulighed for at optimere både produktion og montage. Vi kan sikre en høj grad af præcision i de repetitive felter og samtidig bevare fleksibiliteten, der hvor facaden er mere kompleks” siger HSHansens salgsdirektør Per Madsen.
Han peger samtidig på, at det har haft betydning for processen, at bygherre og totalentreprenør er tæt forbundet organisatorisk.
“Det giver korte beslutningsveje og en tæt kobling mellem økonomi, tid og teknik. Det stiller krav, men det skaber også et projekt, der hænger sammen hele vejen. Desuden har det givet os en mulighed for at blive involveret tidligt, og bidrage med rådgivning og udformning af løsningen. Det er det vi helst vil, så vores kompetencer på facaderne kommer med helt fra start.” udtaler Per Madsen.
Ny projektstruktur skal styrke store facadeprojekter som The Station i Odense
HSHansen har netop samlet sine største projekter i en ny “Major Projects” struktur, hvor ét team følger opgaven fra design til projektering, produktion og montage. Det giver bedre sammenhæng og mulighed for at rådgive bygherre langt tidligere samt bevare en høj grad af kvalitet og styring i byggeriet.
”HSHansen har stor succes i UK, hvor netop denne model viser sin styrke”, udtaler salgsdirektør Per Madsen.
Med et samlet setup forventer HSHansen således at få bedre mulighed for at påvirke både teknik, design og ikke mindst CO₂-aftryk tidligt i processen, hvor beslutningerne har størst effekt.
Her spiller virksomhedens nye facadesystem, HansenUnitWall ligeledes en central rolle. Løsningen kan reducere CO₂-udledningen med op til 30 % sammenlignet med traditionelle unitized facader.
HansenUnitWall forventes derfor i stigende grad at blive integreret i projekter som The Station Banebyen, hvor krav til både performance og bæredygtighed går hånd i hånd.
Omfang af entreprisen
HSHansens entreprise omfatter blandt andet:
- Unitized elementfacade på 10 etager (erhverv)
- Stick facader i hele stueetagen
- To fuldautomatiske 3-fløjede karruseldøre ved hovedindgange
- Glasværn på terrasse, 1. sal (erhverv)
- Stick facader, glasværn og stål-espalier med aluminiumsbeklædning på øverste etage af hotelbygningen
- Stick facader, glasværn og stål-espalier med aluminiumsbeklædning på øverste etage af erhvervsbygningen
