Nyheder - 19-05-2022

HSHansen søger KEY ACCOUNT MANAGER - FACADELØSNINGER

Du får ansvaret for salg af projekter til entreprenører, bygherrer, rådgivere og arkitekter

Du kommer til at arbejde meget selvstændigt i denne udadvendte stilling, hvor du får ansvaret for at vedligeholde og udbygge relationerne til udvalgte kunder, som du passer og plejer samtidig med, at du også opdyrker nye kundeemner.

Du arbejder både meget strategisk og operationelt, idet du står for hele salgsprocessen lige fra analyse- og tilbudsfasen til beregning, kontraktforhandling og indgåelse af aftale.

I hele processen vil du have god mulighed for at trække på faglig viden og få sparring med både dygtige kollegaer og salgschefen. Sidstnævnte refererer du til i det daglige.

Da der i høj grad er tale om relationsskabende salg med henblik på gensalg, vil det være naturligt også at følge med i udførelsesfasen. Du er således garant for en god proces og dermed en tilfreds kunde, der gerne kommer igen.

Virksomheden er nordens største leverandør af facadeløsninger, hvorfor du vil have god mulighed for at byde ind på et bredt spekter af projekter.

Din primære opgave bliver at følge markedet, behandle forespørgsler og ikke mindst at gå ud til både eksisterende og nye kunder og udbrede kendskabet til virksomhedens løsninger. Efterfølgende dyrker og videreudvikler du naturligvis de gode relationer til dine egne kunder.

Kunderne, som typisk er entreprenører, bygherrer, rådgivere og arkitekter kræver en rimelig stor viden og service fra dig som leverandør.

I din dialog med kunden forventes det, at du fungerer som en slags produktspecialist, der både er i stand til at tale løsninger og tænke visionært og sparre med kunderne omkring løsninger og muligheder.

Du er i stand til relativt hurtigt at erhverve dig en grundig og bred produktviden samtidig med, at du formår at gøre en forskel ved at være initiativrig og proaktiv og se mulighederne, når de dukker op.

Du deltager gerne i kundearrangementer og gå-hjem-møder og trives i det hele taget med at være ude hos kunderne og pleje dit netværk.

Du får en meget udadvendt stilling, som du i høj grad selv kan være med til at præge både nu og på den lange bane.

LÆS MERE OG ANSØG HER >>>

 

 

Photo by LinkedIn Sales Solutions on Unsplash