Nyheder - 03-10-2019
HSHansen lukker SKAT
Skattestyrelsen med adresse på Østbanegade på Østerbro blev d. 6. august sent om aftenen sprunget i luften. Det forsagede store skader på bygningens facader der stod ødelagte tilbage.
Heldigvis kom ingen personer til skade ved sprængningen og skaderne kunne derfor opgøres som materielle.
Facaden skal nu genopbygges og kontrakten på rekonstruktion er gået til HSHansen. Det er Ejendomsselskabet Tietgens Have der er HSHansens kunde.
”Det var vigtigt for Skattestyrelsen at få en facadeentreprenør på rekonstruktionen der kunne agere hurtigt. Der er en stram tidsplan på projektet og den økonomiske ramme skal samtidig overholdes. Vi er rigtig stolte af at have fået kontrakten på sagen, da vi her kan bidrage med vores effektivitet og store erfaring indenfor facadelukninger.” siger Bassam Jaber, Salgskonsulent for HSHansen a/s.
Den nye facade skal være lukket inden jul og HSHansen er allerede i fuld gang med projekteringen.
Succesen fortsætter således hos den anerkendte facade- og lukningsentreprenør. Ordrebogen er god og virksomhedens kompetencer er konstant i udvikling. HSHansens ekspertiser indenfor både små og store facade-og lukningsentrepriser er meget efterspurgte i hele Skandinavien.
"Vi har store og små projekter i hele Skandinavien, hvor vi sammen medbygherrer, entreprenører, rådgivere og øvrige interessenter, bringer vores kompetencer i spil. I samarbejde med dem kan vi sammen skabe nogle flotte projekter af høj kvalitet og med en god totaløkonomi. Vi er inde i en vækst-periode og søger derfor også folk til vores projektafdelinger, siger Jesper Madsen, salgs- og marketingschef hos HSHansen a/s.